Hvad er bæredygtighed?


Bæredygtighed er et ord, som i dag er på manges læber. Det er noget, som de fleste har en klar holdning til. Hos de enkelte husstande er det blevet mere “in” at støtte op omkring bæredygtighed. Det er også et område, hvor selv flere og flere virksomheder sætter initiativer i gang, som bidrager positivt til bæredygtige løsninger. Men hvad betyder bæredygtighed egentlig?

I Danmark kan bæredygtighed for nogle associeres med det at handle økologisk. Det kan også være, at du tænker på initiativer, der bekæmper madspild. Måske forbinder du det med, at man forsyner sit private hjem med energi fra f.eks. solceller eller vindenergi. Derudover er deleøkonomi blevet utrolig populært, da det både giver en økonomisk besparelse og samtidig mindsker f.eks. CO2-udledning. 

Vi ser også, hvordan flere virksomheder begynder at have et større fokus på innovative løsninger, der støtter op omkring bæredygtighed. Her ser vi blandt andet visse industrier, der laver let nedbrydeligt emballage.

Fælles for disse ovenstående eksempler er, at der tages højde for én gennemgående ting: Hvordan kan man tage hensyn til miljøet, og den jord vi lever på? Det er samme tanke som går igen, når vi skal forstå begrebet bæredygtighed.

Grundstenen i begrebet bæredygtighed

Grundstenen i bæredygtighed er, hvordan vi bedst kan passe på vores kære jord. Vi lever i en verden, hvor vi har begrænsede ressourcer. Derfor er det nødvendigt, at vi alle steder i verden har fokus på at bevare og sikre, at ressourcerne er tilgængelige for vores kommende generationer. Fremtidige generationer skal altså ikke bringes i fare som konsekvens af, hvordan jorden bruges i dag. Vi ser større klimaforandringer på jordkloden og vigtige ressourcer nå sine begrænsninger. Nye og bæredygtige løsninger er derfor også vejen til, at vores kommende generationer får de bedste levevilkår.

Begrebet “bæredygtighed” blev introduceret i Brundtland-rapporten tilbage i 1987, men det er mindst lige så aktuelt i dag. Det man “passer på”, når man snakker bæredygtighed er bl.a.: Naturen, naturressourcer, økologiske kredsløb, den sociale organisering, kulturen og økonomien.

Med andre ord så passer man på de muligheder, som kan føres videre til kommende generationer, samtidig med at man passer på jorden. Jorden og naturens ressourcer skal nemlig heller ikke udvandes og bringes i fare.

Hvorfor er det relevant at snakke om bæredygtighed?

Det er efterhånden kendt for mange, at jorden ikke kan forsyne os med ressourcer til evig tid. Det er der heller ikke noget at sige til. Vi er nemlig allerede over svimlende 7 milliarder mennesker på jorden. Kigger vi fremad, så estimerer FN, at verdensbefolkningen inden 2030 er vokset med yderligere en milliard mennesker. Hvad betyder det ift. snakken om bæredygtighed?

Det betyder, at der stilles større og større krav til, hvordan vi som samfund organiserer os, hvordan vores forbrugsvaner er, hvordan hele industrien producerer varer og hvordan vi bruger jorden og alle dens ressourcer.

Bæredygtighed kommer til at handle om mere, end at ressourcer vil slippe op. Hvis vi ser på naturen i dag, sammenlignet med de naturressourcer vi udnytter i dag, så bliver det endnu vigtigere, at få mest muligt ud af de arealer, som der f.eks. dyrkes på. Vi kan nemlig heller ikke ubegrænset udvide arealerne, der dyrkes på. Det bliver af den grund vigtigt, at den enkelte borger i hele verden kan bidrage til at passe på jorden - både nu og i fremtiden.

Hvad kan den enkelte gøre for at bidrage til bæredygtighed?

Med den måde vi som individer lever på i dag, er der både små og store ændringer, vi kan foretage os, så vi passer bedre på vores naturressourcer. Det er vel og mærket initiativer, som ikke forringer vores hverdag. Af mindre adfærdsændringer kan den enkelte person eller familie overveje at købe økologisk mad, sortere affald, mindske madspild eller undlade at efterlade affald i naturen eller i vandet.

Det kan også være større initiativer, som at få installeret solcelleanlæg eller vælge en elbil frem for en benzinbil.

Hvilke initiativer kan du tage allerede nu?

1. Minimer dit forbrug af plastik

Drikker du meget vand, så køb gerne en glasflaske, som du bruger fast. Produktionen af en liter flaskevand giver en forurening, som tilsvarer en km kørt i bil. En anden måde at nedsætte dit forbrug af plastisk er ved at undgå plastikposer, når du handler.

Plastik er en af de helt store udfordringer, når det kommer til forurening af naturen og verdenshavene. Det estimeres, at der p.t. flyder fem milliarder stykker plastik rundt. Meget af det plastik som smides ud, ender nemlig i naturen, som derefter ender i vores have. Det er begyndt at true både vandkvaliteten og dyre- og plantearter, som lever i vand.

2. Spar på dit vandforbrug

Tager du hurtigere og kortere brusebad, kan der være mange liter vand at spare. Alt efter typen af brusehoved, så kan der hurtigt bruges 6-45 liter vand i minuttet. Kortere tid i badet kan derfor også spare væsentlige mængder vand.

En anden måde at minimere dit vandforbrug er ved at skifte dit brusehoved. Et brusehoved som er vandbesparende hjælper effektivt med, at der også udledes mindre vand i minuttet. Skift med fordel til en som giver 6-8 liter vand i minuttet.

3. Erstat elpærer med LED-pærer eller sparepærer

Ved at erstatte hjemmets elpærer med LED-pærer eller sparepærer bruges der både mindre energi, og man får lys med en længere levetid. Specielt LED-pæren har en lang levetid, og bruger ca. 25 % mindre energi end sparepærer.

Disse tre eksempler er blot få af de tiltag, som man kan gøre i hverdagen for at bidrage til den bæredygtige udvikling.

Hvis vi zoomer ud fra den enkelte, så er der mange store aktører, som også er vigtige at få med. De enkelte lande, kommuner og byers valg ift. alt fra energiforsyning, affaldssortering og til investeringer i vedvarende energikilder får stor betydning. Det samme gælder virksomheders måde at producere på.

En bæredygtig udvikling kræver en fælles indsats

Taget i betragtning af hvor mange mennesker der bor på kloden, så er det en nødvendighed, at der foretages bæredygtige indsatser verden rundt. Ser man på Danmark, så er vi et af de lande, som går forrest ift. vindenergi. I 2017 satte Danmark en grøn verdensrekord, da 43,4 % af elforbruget det år blev produceret af hav- og vindmøller.

Bæredygtig udvikling er naturligvis også på den globale dagsorden. FN’s 193 medlemslande har sat sig nogle fælles mål ift. bæredygtighed, som der arbejdes hen imod. Målene handler om alt fra at reducere madspild, sikre forsvarlig håndtering af kemikalier og affald, forhindre havforurening og til en effektive måde at udnytte naturressourcer på. Der er listet hele 169 delmål op, som man arbejder på at realisere mod 2030.

Det er yderst relevant, at bæredygtighed er på agendaen på verdensplan. Målsætningerne kan nemlig også påvirke den “grønne politik”, som de enkelte lande har. En stor del af en “grøn politik” er nemlig blevet, hvordan et lands energiforsyning skal struktureres. Det gælder alt fra vedvarende energikilder som vindenergi, solenergi og vandkraft.

Bæredygtig energi

Når vi snakker bæredygtig energi, så hentydes der primært til vedvarende energikilder. Her menes der energi, som er miljøvenligt, og som vi får tildelt gennem naturlige ressourcer som f.eks. sollys, vind, vand og jord.

Som sagt så er Danmark en af frontløberne, når det kommer til energiforsyning gennem vindenergi. Asien er dog også blevet et stort marked, som for alvor vokser år for år. Tilbage i 2016 stod Kina alene for halvdelen af verdens vindenergi, hvorefter USA tog en andenplads. Der er heller ikke noget at sige til, at vindenergi vinder større og større indpas - det er nemlig en energiform, som er utrolig miljøvenlig, og som giver en billigere måde at producere energi på end f.eks. fossile brændstoffer.

Når virksomheder bliver grønnere

Vender vi blikket mod industrien, så begynder bæredygtighed også at blive en mærkesag for flere og flere virksomheder. Det er der heller ikke noget at sige til. Tager vi Kina som et eksempel, så skaber fabrikkerne så meget smog, at det kan ses selv fra NASAs satellitbilleder. Kina har en vejrudsigt alene for smog, og deres produktion skaber så meget luftforurening at 30 % af alle deres dødsfald skyldes forurening. Kina er langt fra det eneste land, som oplever konsekvenserne af, når virksomhedernes produktionsmåder ikke er bæredygtige.

De sidste par år er der, selv på FN niveau, kommet væsentligt mere fokus på den forurening, som plast og andet ikke-nedbrydeligt materiale forårsager. DR.dk har tilbage i 2017 lavet en oversigt over, hvordan langt størstedelen af verdens plastik ender som affald. Det er specielt den plastik, som bruges til emballage og indpakning, som ender i naturen og verdenshavene.

Som tidligere nævnt flyder der lige nu ca. fem milliarder plastik rundt i verdenshavene - det er altså meget aktuelt, at industrien forholder sig til, hvordan de kan bidrage positivt til en mere bæredygtig produktion. Om virksomheder vil det eller ej, så ender meget af plasten fra deres produktion nemlig som affald, som forbrugerne smider ud.

Hvordan arbejder virksomheder med bæredygtighed?

Carlsberg

I slutning af 2018 kom Carlsberg med et nyt tiltag, som for alvor fik dem endnu mere i fokus globalt. Carlsberg lancerede en ny indpakning til deres 6-pack med væsentligt mindre plastemballage. I stedet for plastik omkring alle øllene i pakken, så limes de nu sammen enkeltvis. Carlsberg fjerner på den måde hele 76 % af den tidligere plastemballage. I Danmark kan initiativet alene spare 150 tons plastik om året - for at sætte det i perspektiv, så sammenligner Carlsberg det selv med en reducering af 7.500.000 plastikposer årligt.

Udover at initiativet er godt for miljøet, så bliver en “grøn profil” en vigtig konkurrencefordel for mange virksomheder. Carlsbergs initiativ har givet dem en massiv omtale både i danske og store udenlandske medier som The Guardian, CNBC, The Telegraph og mange flere. Det er en måde at positionere sig på og at signalere til forbrugerne, at de har tanke for de miljøudfordringer, som hele verden står med.


Coop

I Danmark ser man også, hvordan Coop vil være de bedste i verden, når det kommer til at have bæredygtig emballage. Coop kommer til at udskifte emballagen på over 4.000 af deres produkter i butikkerne. I stedet for almindeligt plast skal emballagen gradvist erstattes af FSC-certificeret pap, papir og biobaseret plast. Coop begynder altså at inddrage materialer, som kan genanvendes - det ses allerede på deres produkter fra mærket Änglamark - bl.a. deres vaske- og rengøringsprodukter, deres dåser som er erstattet af papbrikker og emballagen omkring køkkenruller, bleer og toiletpapir.

Too Good To Go

Too Good To Go er et koncept, der har til formål at bekæmpe og mindske madspild. Deres koncept er helt enkelt. Gennem deres app kan brugerne finde mad fra restauranter, caféer, bagerier og andre butikker, som kan afhentes ved lukketid. Det kan være færdigproduceret retter, som skal nydes samme dag, eller madvarer der har sidste salgsdato. Det er typisk en billig måde at få aftensmad på, da der typisk er en væsentlig rabat at finde. For restauranterne, caféerne og butikkerne er det en ekstra indtjening på madvarer de normalt afskriver, da det ellers bliver smidt ud. Too Good to Go gør altså en aktiv indsats for at mindske madspild og støtte op om bæredygtighed i Danmark.

GoMore

GoMore er et koncept, der i den grad støtter op om bæredygtighed og deleøkonomi. Vi ser i dag flere biler i bybilledet, hvor der oftest kun er én person i bilen. Med GoMore kan man være med til at mindske CO2-udledningen ved at “oprette sin tur”. Her kan man sælge sine ledige pladser til andre, der skal samme vej. GoMore er altså en måde, at bilerne fyldes op på, så man får det optimale ud af den CO2-udledning, der forekommer på en tur fra A til B. Det er oftest også en økonomisk fordel for både føreren og de aktuelle passagerer, som kører med.